Komponisten Sir John Rutter blev født 1946 i London og studerede musik ved universitetet i Cambridge. Hans kompositioner inkluderer både kor-, orkester- og instrumentalmusik, og han har været medredaktør for to gedigne kormusikantologier. I 1981 dannede han sit eget kor ’The Cambridge Singers’, som satser meget på at lave kormusikoptagelser og er ’still going strong’.
Han betragtes som den måske største nulevende komponist og dirigent af kirkemusik. Rutter elsker selv at arbejde med musikere og sangere. Han er kendt for sin lyttervenlige og tilgængelige musikalske stil. Man kan som lytter uanstrengt gå til musikken, der ligger lige i hælene på den store kirkemusikalske tradition. Han komponerede for eksempel en af de store smukke korsatser til ceremonien til det engelske kronprinsepars bryllup.
Til trods for at hans kompositioner for kor er melodiøse og forholdsvis nemme at synge, er de meget raffinerede. Hver stemmegruppe har tit lange melodiske linier der vandrer trinvist tværs igennem konventionelle tonearter. Når de fire forskellige stemmegrupper er sat sammen, opløses dog disse dissonanser relativt hurtigt, og de fungerer som en slags ’krydderi’ i et ellers forholdsvis konventionelt tonesprog. Han er ikke bange for at kombinere traditioner fra den klassiske musik med elementer fra vor tids populærmusik, noget som gør at visse feinschmeckere ser lidt ned på hans kompositioner, og kalder hans musik for ’schmalz and not substance’. Men, med temaer som er så smukke som hans, behøver han slet ikke at forsvare sig. Intellektet og hjertet er begge med i en skøn forening.
Links til gode hjemmesider om Rutter:
John Rutter – biografi på WikipediaLinks til gode YouTube indspilninger:
John Rutters egen kanal på You Tube
Angels Carol (John Rutter) *
Christmas Lullaby (John Rutter) *
I saw three ships (Engelsk trad, arr. John Rutter)
Sans Day Carol (Trad. arr.: John Rutter)
Shepherd's Pipe Carol (John Rutter)
Star Carol (John Rutter)
The Very Best Time of Year (John Rutter)
What Sweeter Music (John Rutter) *